Min patienthistorie om linseudskiftning
Her fortæller jeg om hele mit forløb med linseudskiftning og EDOF-linser – fra de første overvejelser og forundersøgelsen til operationen, brillefriheden og livet uden briller bagefter.
Hvorfor overhovedet slippe for brillerne?
Jeg har brugt briller i omkring 50 år, og efterhånden er jeg blevet lidt træt af hele tiden at skulle pudse dem.
I mit arbejde som buschauffør oplever jeg både træk og varme. Jeg sidder jo lige bag den store forrude hele dagen. Når dørene åbner og lukker, kan det give en del træk, og på solrige dage kan der til gengæld blive rigtig varmt bag forruden.
Når det trækker meget, løber mine øjne let i vand, og når det bliver varmt, kommer sveden. Begge dele ender samme sted – på brillerne.
Det betyder, at jeg ofte skal have brillerne af og pudse dem, og det synes jeg ikke er særlig optimalt, når jeg sidder bag rattet.
Efter omkring 50 år med briller tænkte jeg derfor: Kunne jeg mon slippe for dem?
Det besluttede jeg mig for at undersøge.
Det gik ikke helt efter planen
Da jeg endelig havde fået modet til det, bestilte jeg tid til en forundersøgelse på Frederiksberg.
Men det gik ikke helt som forventet. Det viste sig, at mit venstre øje var for uroligt til, at de kunne tage det billede, de skulle bruge. De mente, at det måske kunne skyldes, at jeg havde været oppe siden klokken 3 om morgenen.
Derfor aftalte vi at prøve igen den efterfølgende lørdag, hvor jeg havde fri og forhåbentlig var lidt mere udhvilet.
Desværre gik det ikke bedre anden gang. De kunne stadig ikke få det nødvendige billede af øjet og måtte derfor fortælle mig, at de ikke kunne hjælpe mig. De foreslog dog, at jeg prøvede en anden klinik, som måske havde noget andet udstyr.
Det var selvfølgelig lidt trist. Nu havde jeg endelig taget mig sammen og fået mod på at undersøge mulighederne – og så så det pludselig ud til, at det måske slet ikke kunne lade sig gøre.
Jeg tænkte over det et stykke tid, men besluttede mig for at prøve igen. Jeg bestilte en forundersøgelse et andet sted og fortalte dem på forhånd om problemerne ved den første klinik. De kunne selvfølgelig ikke love, at det ville lykkes hos dem, men forundersøgelsen var gratis, så jeg tænkte, at det var forsøget værd.
Og denne gang?
Ingen problemer overhovedet.
På den anden klinik blev jeg modtaget af en meget sød og behagelig optiker. Hun gik grundigt til værks og målte mine øjne på måske seks forskellige maskiner.
Og denne gang var der ingen problemer. De billeder af mine øjne, som den første klinik ikke havde kunnet tage, blev taget uden besvær.
Men undersøgelsen handlede ikke kun om målinger. Vi talte også om, hvorfor jeg gerne ville slippe for brillerne, og ikke mindst om hvad jeg bruger mit syn til i hverdagen.
Jeg fortalte, at jeg er buschauffør, så jeg selvfølgelig skal kunne se trafikken godt. Men jeg skal også kunne se instrumenter og flere forskellige skærme i bussen. Jeg kører ofte tidligt om morgenen, hvor det er mørkt, så et godt syn i mørke betyder også meget for mig.
Hun spurgte også ind til min fritid. Her fortalte jeg, at en del af den går foran computeren og fjernsynet og til helt almindelige hverdagsting.
Hun skrev det hele ned og bad mig blive siddende et øjeblik.
Omkring fem minutter senere kom hun tilbage sammen med øjenlægen. Han undersøgte også mine øjne og konstaterede, at jeg havde begyndende grå stær.
Han mente derfor, at det ville være en god idé at få nye linser. Derefter talte vi mulighederne igennem – og han kom med sin anbefaling..
Hvilke linser skulle jeg vælge – EDOF eller trifokale?
Øjenlægen fortalte mig om de forskellige muligheder, og hans klare anbefaling til mig var en PureSee EDOF-linse.
Vi talte også om muligheden for trifokale linser. De ville kunne give mig et godt syn på flere afstande, også helt tæt på, men der var en ulempe, som betød meget i mit tilfælde.
Med trifokale linser kunne jeg opleve tydelige haloer omkring bilernes lygter og lyset fra gadelygter, når det var mørkt. Som buschauffør, der ofte kører tidligt om morgenen, syntes hverken øjenlægen eller jeg, at det lød som den bedste løsning.
Med PureSee kunne der også komme lidt halo i begyndelsen, men forventningen var, at det ville være væsentligt mindre og hurtigt aftage. Samtidig ville jeg få et godt afstands- og dybdesyn, hvilket selvfølgelig er vigtigt, når man færdes i trafikken hele dagen.
Der var også en anden grund til, at øjenlægen anbefalede PureSee frem for en trifokal linse.
Jeg har i forvejen en skade på mit højre øje, som betyder, at en del af mit synsfelt er gået tabt. Det er ikke noget, en ny linse kan rette op på.
Øjenlægen forklarede, at hvis synet på højre øje på et tidspunkt skulle blive dårligere, kunne en trifokal linse måske blive mindre hensigtsmæssig. I værste fald kunne det betyde, at linsen skulle udskiftes igen. PureSee var derfor også et mere fornuftigt valg med tanke på fremtiden.
Planen blev PureSee EDOF-linser, men med en lille forskel mellem øjnene. Mit venstre øje skal være cirka -0,5, mens det andet korrigeres til afstand.
På den måde skal de to øjne arbejde sammen og give mig et godt syn fra omkring 40 cm og hele vejen ud i det fjerne. Det passer rigtig godt til min hverdag, hvor jeg skal kunne se både trafikken, instrumenterne og skærmene i bussen – og hjemme bruger jeg meget tid ved computeren og fjernsynet.
Der er selvfølgelig et lille kompromis. Hvis jeg skal læse noget med meget små bogstaver helt tæt på, kan jeg måske få brug for en læsebrille på omkring +1,0.
Men hvor tit har jeg egentlig brug for det?
kke særlig tit. Og skulle det blive nødvendigt, kan jeg forstørre teksten med telefonen eller have et par billige læsebriller liggende derhjemme.
Så efter at have hørt mulighederne og fordele og ulemper ved dem, valgte jeg at følge øjenlægens anbefaling og gå med PureSee.
Så er beslutningen taget – nu venter operationen
Da vi havde talt mulighederne igennem, spurgte øjenlægen, om det så var den løsning, vi skulle gå videre med.
Jeg sagde ja.
Det var fredag, og jeg spurgte selvfølgelig, hvornår operationen kunne blive. Jeg hev telefonen frem for at kigge på mine kommende vagter. Jeg havde ferie lige nu, og da mine arbejdstider skifter meget, kan jeg ikke huske mine vagter ret langt ud i fremtiden.
Men jeg nåede næsten ikke at kigge.
“Hvad med på onsdag?”
Det kom noget bag på mig. Jeg havde bestemt ikke regnet med, at det kunne gå så hurtigt.
De ville bestille linserne med det samme og forventede at modtage dem tirsdag. Hvis de nåede frem som planlagt, kunne jeg blive opereret allerede onsdag.
Jeg sagde ja.
Der var selvfølgelig lige den lille betingelse, at linserne rent faktisk skulle nå frem. Klinikken ville derfor kontakte mig tirsdag, så vi kunne være helt sikre på, at alt var på plads.
Da jeg bagefter gik ud til bilen, var jeg stadig lidt overrasket over, hvor hurtigt det hele pludselig var gået.
Jeg var kommet til en forundersøgelse – og få dage senere skulle jeg måske opereres.
Nu er der ikke så meget andet at gøre end at vente på tirsdag, krydse fingre for at linserne er kommet – og håbe på det bedste.
Fortsættelse følger … 👓
Operationsdagen – så fik jeg nye EDOF-linser
Så kom dagen, hvor brillerne forhåbentlig skulle til at blive overflødige.
Jeg tog bus og tog ud til klinikken. Da jeg ankom, kom jeg ned i ventelokalet, som ligger under selve klinikken.
Lokalerne har tidligere været en bank, og det kan man stadig se. Den gamle bankboksdør står der endnu – en stor og ret dekorativ sag på omkring 2 x 2 meter. Døren stod åben, og da jeg senere skulle ind på operationsstuen, gik turen faktisk gennem den gamle bankboks.
Det var ikke lige den vej, jeg havde forestillet mig, at man skulle gå for at få nye linser i øjnene.
Her fik jeg tre forskellige slags øjendråber.
Og så skulle der betales – som de sagde, mens de stadig var sikre på, at jeg kunne se.
Efter cirka 15 minutter fik jeg de samme dråber igen, og efter yderligere cirka 15 minutter kom øjenlægen og hentede mig.
Der skulle tegnes på øjnene
Vi gik ovenpå til et apparat, hvor øjenlægen kunne se mine øjne. Her fik jeg lokalbedøvende dråber, fordi han skulle lave nogle markeringer på øjnene.
Han forklarede, at markeringerne skulle hjælpe med at få de nye linser placeret.
Derefter gik turen ned på selve operationsstuen –
og lidt pudsigt skulle jeg faktisk gennem den gamle bankboksdør for at komme derind.
Så gik selve linseudskiftningen i gang
Jeg satte mig i stolen, som blev lagt ned, og fik et klæde over ansigtet. Der blev lavet en åbning ved mit højre øje, jeg fik flere øjendråber, og der blev sat en lille øjenklemme på, så jeg ikke kunne blinke.
Jeg fik besked på at følge et kraftigt lys med øjet. Lyset flyttede sig rundt, mens øjenlægen arbejdede.
Under hele operationen fortalte han mig, hvad han lavede, og det syntes jeg faktisk var meget betryggende.
Først blev øjet vasket. Derefter blev min gamle linse fjernet ved hjælp af ultralyd, og området, hvor den havde siddet, blev renset.
Så fortalte han, at nu kom den nye linse ind, og at jeg ville opleve nogle farver.
Til sidst sagde han, at han lige skulle “rydde op efter sig selv”.
Og så var det første øje færdigt.
Det tog omkring 10 minutter.
Derefter blev det hele gentaget på det andet øje. Da det også var færdigt, blev stolen rejst op igen – og så var det faktisk overstået.
Gjorde det ondt?
Det korte svar er nej.
Jeg mærkede faktisk ingen smerter under operationen. Selv om det selvfølgelig er lidt specielt at ligge helt stille, mens nogen arbejder inde i ens øje, var det slet ikke ubehageligt på den måde, jeg måske havde forestillet mig.
Hvis jeg skulle vælge mellem at få det gjort igen eller en tur til tandlægen, så valgte jeg faktisk øjenoperationen.
Og det siger måske lidt om, hvor fredeligt det hele foregik. 
De første timer med mine nye linser
Jeg fik øjendråber med hjem, som jeg skulle bruge efter de instruktioner, jeg havde fået. Der var også lagt en recept ind, hvis jeg skulle få brug for den.
Jeg kunne godt se med det samme, men alt var meget tåget. Så med solbrillerne på begav jeg mig hjemad igen.
I løbet af dagen kunne jeg mærke, at tågen meget langsomt begyndte at lette.
Om aftenen kunne jeg allerede se fjernsyn og læse underteksterne, selv om der stadig lå en del tåge over synet.
Så sluttede min første dag med nye linser.
Hvordan resultatet bliver, er selvfølgelig alt for tidligt at sige.
… men allerede næste morgen ventede der et par overraskelser.
Morgenen efter – de første overraskelser
Da jeg vågnede næste morgen, var tågesynet allerede aftaget en del.
Noget af det første, jeg lagde mærke til, var computerskærmen. Den stod meget tydeligere, end den gjorde med mine gamle briller. Og jeg skulle ikke længere bøje hovedet lidt bagover for at ramme læsefeltet i brillerne. Nu kunne jeg bare kigge lige på skærmen.
Synet på afstand var også blevet bedre.
Men den største overraskelse var faktisk farverne. De virkede pludselig meget klarere og tydeligere, end jeg var vant til. Det havde jeg slet ikke regnet med.
Mine øjne var dog stadig lysfølsomme, og jeg havde en fornemmelse af, at der sad en dråbe i øjnene.
Men allerede først på eftermiddagen var tågesynet helt væk.
Det var ikke engang gået et døgn endnu. 😄
Den store prøve – mørkekørsel med EDOF-linser
Nogle dage senere kom den prøve, jeg havde været mest spændt på: at køre i mørke.
Som buschauffør kører jeg selvfølgelig også, når det er mørkt, så det havde været vigtigt for mig, da jeg valgte linser.
Min første rigtige mørkekørsel blev ovenikøbet i regnvejr.
Jeg kunne se nogle svage ringe omkring de skarpeste lygter, men faktisk mindre end jeg tidligere havde oplevet med mine briller.
Så den prøve var bestået. 😊
Kontrol efter 9 dage
Ni dage efter operationen var jeg til kontrol.
Alt så fint ud, og ved synsprøven kunne jeg se to størrelser mindre på tavlen, end jeg kunne med mine briller før operationen.
Jeg fik samtidig en erklæring med til Borgerservice, så brillekravet kan blive fjernet fra mit kørekort.
Efter omkring 50 år med briller er det altså lidt underligt pludselig ikke at have brug for dem længere.
Jeg er blevet spurgt …
Efter jeg fortalte om operationen, har jeg fået en del spørgsmål. Her er svarene på nogle af dem, jeg er blevet spurgt om:
Gør en linseudskiftning ondt?
Nej. Jeg mærkede faktisk ingen smerter under operationen.
Det er selvfølgelig lidt specielt, at nogen arbejder inde i ens øje, men det var slet ikke så ubehageligt, som jeg havde forestillet mig.
Hvis jeg skulle vælge mellem at få det gjort igen eller en tur til tandlægen, så valgte jeg faktisk øjenoperationen.
Hvor lang tid gik der, før du kunne se ordentligt?
Jeg kunne se med det samme efter operationen, men alt var meget tåget. I løbet af dagen blev det langsomt bedre.
Allerede næste morgen kunne jeg tydeligt mærke forskellen, og om eftermiddagen var tågesynet helt væk.
Hvad kostede min linseudskiftning?
Jeg betalte 45.000 kr. for begge øjne.
Det er selvfølgelig mange penge, men når jeg tænker på, hvor mange penge jeg gennem omkring 50 år har brugt på briller, glas og nye stel, så sætter det beløbet lidt i perspektiv.
Og forhåbentlig slipper jeg for den udgift fremover. 😊
Kan du læse uden briller?
Ja. Jeg kan læse almindelig tekst uden briller, og både telefon og computerskærm fungerer fint.
Meget små bogstaver kan være sværere, men indtil videre har jeg klaret mig uden læsebriller.
Hvordan er det at køre i mørke?
Det var jeg meget spændt på, fordi mørkekørsel er en del af mit arbejde som buschauffør.
Jeg kan se lidt ringe omkring de kraftigste lygter, men mindre end jeg havde frygtet – og faktisk mindre generende end med mine gamle briller.
Min første rigtige prøve var endda i mørke og regnvejr, og det gik fint. 😊
Ville du gøre det igen?
Ja. Indtil videre har jeg bestemt ikke fortrudt det.
Efter omkring 50 år med briller er det stadig lidt mærkeligt, at jeg bare kan stå op om morgenen og se uden først at skulle finde brillerne.
Min oplevelse – ikke et lægeligt råd
Det her er min egen oplevelse med linseudskiftning.
Andre kan opleve både operationen og resultatet anderledes, og det er selvfølgelig en øjenlæge, der skal vurdere, hvilken løsning der passer til den enkelte.
Og så opdagede jeg forleden endnu en fordel: Jeg åbnede ovndøren – og for første gang duggede mine briller ikke.
Jeg havde jo ingen på. 😄