Om Henning
Fra Vesterbro til resten af livet
Dette er min livshistorie, fortalt gennem gamle papirer, billeder og de minder, der stadig sidder fast.
Barndommen på Vesterbro
Jeg blev født i 1961, og mine første år var på Vesterbro i København.
Familien boede på Ny Carlsberg Vej, først i nr. 106 og senere i nr. 110.
Det er selvfølgelig ikke alt fra de første år, jeg selv kan huske, men nogle steder og oplevelser har alligevel hængt ved.
Et gammelt sundhedsplejerskekort fra 1964, som stammer fra min lillesøster Birthe, giver et lille øjebliksbillede af familien på Ny Carlsberg Vej. Her står min storesøster Else opført som 8 år, jeg selv som Henning, 2½ år, og Birthe som den lille nye i familien. Det er lidt pudsigt pludselig at finde sig selv omtalt i et gammelt dokument fra barndommen.
Et andet gammelt papir fra 1964 fortæller også lidt om selve hjemmet. Her står familien registreret på Ny Carlsberg Vej 110, 2. tv., og boligen bliver kort beskrevet som “lys, tør”. Det er kun to små ord, men de giver alligevel et lille glimt af det hjem, jeg voksede op i.
Jeg blev døbt i Kristkirken ved Enghave Plads.
Det er selvfølgelig heller ikke noget, jeg selv kan huske, men det hører med til historien om mine første år på Vesterbro.
Enghaveparken var et af de steder, vi jævnligt kom.
Jeg husker især soppebassinet og den karakteristiske muslingescene.
Der var også et legeområde, som jeg stadig kan huske fra dengang.
Jeg husker også legepladsen i Skydebanehaven.
Dengang husker jeg det som om, man gik gennem en åbning i den store mur og kom ind til legepladsen.
Den store mur er stadig noget af det, jeg tydeligt forbinder med stedet.
Fra gaderne husker jeg også de mange automater.
Der kunne være automater ved bageren, og man kunne sågar købe både cigaretter og pornoblade fra automater på gaden.
Det var en helt anden tid.
En anden ting, jeg husker fra Vesterbro, var vores faste skotøjsbutik.
Vi købte sko hos Valeur Fodtøj på Istedgade 16, på hjørnet af Helgolandsgade.
Hjemme hos os blev navnet bare udtalt “Valør” – og sådan husker jeg den stadig.
Fra Vesterbro til Husum
Efter de første år på Vesterbro flyttede familien til Veksøvej i Husum.
Det præcise årstal har jeg endnu ikke fået helt på plads, men det var inden jeg begyndte på Husum Skole i 1968.
Ikke langt fra vores hus lå dette lille torv.
Dengang lå der et ismejeri dér, hvor der på billedet i dag er ejendomskontor.
I 1968 begyndte jeg på Husum Skole.
Her gik jeg gennem mine første skoleår, og på klassebilledet fra 1971/72 sidder jeg i 4.v. yderst til højre.
Dengang gik vi også i skole om lørdagen.
Efter skoletid gik jeg i fritidshjem, hvor jeg var, indtil mine forældre havde fri fra arbejde.
Leg og fritid i Husum
Jeg var tit ovre i Husumparken for at lege.
Legepladsen var bemandet, og man kunne låne forskellige legeredskaber.
Min favorit var en lille karrusel, som var delt op i flere rum.
Her legede vi fangeleg, mens karrusellen drejede rundt.
Vi flyttede os fra rum til rum og forsøgte at undgå den, der skulle fange os.
Om eftermiddagen og først på aftenen, når det stadig var lyst, legede vi også dåseskjul.
Én skulle finde de andre, men hvis man kunne nå frem og sparke til dåsen uden at blive opdaget, havde man klaret den.
Jeg gik også til FDF ved Husum Kirke.
Fra Veksøvej gik jeg ad Smørumnedrevej ned mod kirken.
På venstre side af vejen husker jeg Husum Vænge, som dengang var ældreboliger.
Jeg husker det selv som et alderdomshjem.
Når jeg skulle hjem igen, gik jeg den samme vej tilbage.
Hvis det var blevet mørkt, var jeg ikke altid lige modig.
Jeg syntes hele tiden, at der kunne stå nogen gemt ved de mørke steder langs vejen.
Hvis vi var syge, kunne der komme en husmorafløser hjem og passe os, indtil vores forældre fik fri fra arbejde.
Det var en ordning, man havde dengang, og som nok virker lidt fremmed i dag.
Jeg kan stadig huske vores telefonnummer fra dengang: 60 20 74.
Det var vist et af de numre, jeg havde fået lært udenad, hvis der skulle ske noget.
Fra Husum til Rødovre
I juni 1973 flyttede vi fra Husum til Dianavej 9 i Rødovre. Mine forældre havde købt et træhus for 250.000 kr., og det var mange penge dengang.
Da vi flyttede ind, var der ikke noget rigtigt badeværelse. Det lavede min far selv senere i den bagerste del af huset.
Min søster og jeg fik hver vores værelse på førstesalen. Mit vendte ud mod gaden, mens min søsters vendte mod baghaven. For at komme derop skulle vi ad en meget stejl trappe – den var nærmest mere en stige med gelænder end en rigtig trappe.
Mange år senere fandt jeg byggesagen på huset, og her opdagede jeg noget, jeg ikke vidste dengang: Badeværelset var ikke blevet godkendt af kommunen – og det var vores to værelser på førstesalen heller ikke.
Men vi boede nu ganske udmærket i dem alligevel.
Efter sommerferien begyndte jeg i 6. klasse på Rødovre Skole. Det var egentlig fint at begynde på en ny skole, men fagligt var der også nogle udfordringer.
De andre havde allerede haft engelsk i et år, mens jeg slet ikke havde haft engelsk på Husum Skole. Det samme gjaldt matematik. På min gamle skole havde vi haft regning, og derfor kom jeg lidt skævt fra start i begge fag.Især engelsk fik jeg aldrig rigtig indhentet, og det kan jeg faktisk stadig mærke i dag. Jeg ville ønske, jeg var lidt bedre til det.
Historien fortsætter…
Jeg bygger løbende videre på min livshistorie, efterhånden som minder, billeder og gamle historier dukker op. Så kig gerne forbi igen – der kommer mere.